Bjerget Ligger Langt Ude I Skoven
Alberte
2:54Og det var en skærsommerdag Da blev der mylder på gade Da skulle børnene i skoven ud At se de grønne blade For da var skoven grøn grøn For da var skoven grøn grøn Så gik der bud til den milde sol Om straks at komme og skinne Så gik der bud til den sorte sky Om helst at lukke sig inde For da var skoven grøn grøn For da var skoven grøn grøn Så gik der bud til den blomsterflok Om tæt at samles i klynge Så gik der bud om de fugle små Ville øve sig i at synge For da var skoven grøn grøn For da var skoven grøn grøn Så gik der bud til de fæle støv Om ej at ligge på veje Så gik der bud til det bløde græs Om tørt at rede sig leje For da var skoven grøn grøn For da var skoven grøn grøn Så gik der bud til det kildevæld Om kølig drik at skænke Så gik der bud til den jordbærbusk Om på lidt bær at tænke For da var skoven grøn grøn For da var skoven grøn grøn Og der blev travlt i den bøgeskov Og der var liv på færde Og dengang børnene kom derud Var alt som det skulle være For da var skoven grøn grøn For da var skoven grøn grøn Og aldrig var der mere lysteligt For neden og for oven Og aldrig gaves der en bedre dag End sommerdagen i skoven For da var skoven grøn grøn For da var skoven grøn grøn