Dårlige Tider

Jeg faldt fra tårnets top  
jeg faldt mod afgrunden  
Sort blev hvirvlet op 
da jeg ramte bunden 
Med intet at se frem til 
så jeg mig ikke tilbage 
Nuet var tomt, kun et spil 
jeg ikke turde forsage 
Jeg så et glimt af en skygge 
fra det øje der ikke er mit 
Runer ristet, på et stykke  
af sjælens sorte granit 
Jeg hørte den første røst  
midt i mit blændværk  
Det frø der spirer 
nære mit hærværk 

Slå ud i mørket  
der driver ind  
Det renser min sjæl  
og skærper mit sind  
Jeg er født til dårlige tider 
Det ved jeg nu  
Når verden sig vrider 
mestre jeg alt  
hvad der er gået itu 

Jeg faldt fra tårnets top
sekundet før det faldt i grus
jeg var én af dem der havde givet op
i jagten på den første rus
Jeg søgte mod verdens rand
som en skygge, udenfor krop
uden mål, uden forstand
faldt jeg fra tårnets top