Dønninger

Maskinen lokker os alle med løfte om lykke, frihed eller magt
Og vi lærer at glemme, glemme os selv
Maskinen fylder dit sind med tvivl og begær fra en verden af skam
Og vi lærer at eje, vi lærer at dø

Knæl og bøj dig i støvet
Den verden du forlod kommer ik' tilbage igen
Jeg ser dit væsen viskes ud
Med et smil
Knæl og bøj dig i støvet
Den verden du forlod er blevet fjernet fra dit sind
Spørgsmålet er så, om du kan finde det lys
Der skal føre dig ind

De sidste dønninger rejser sig i mørket en sidste gang
Og du drømmer om den nat du forstod dit kald
Maskinen presser os alle ud over kanten hver eneste dag
Og vi lærer om kunsten at falde

Knæl og bøj dig i støvet
Den verden du forlod kommer ik' tilbage igen
Jeg ser dit væsen viskes ud
Med et smil
Knæl og bøj dig i støvet
Den verden du forlod er blevet fjernet fra dit sind
Spørgsmålet er så, om du kan finde det lys
Der skal føre dig ind