Afgrundsferd

Så langsomt synker kvælden over ås og høe
Og stunder efter stjernetung hvile
Over tjernets dybsorte slør

Og skoddens inderlig omsluttende arme
Favner hver en kroget kvist
Til alt går i ett
Inn i den eldgamle natt

Og nagen for dens port
Staar jægeren, tenkeren, - drømmeren!
Thi hans kall synger en veldig sang
I den evig sorte hall
Med ett er hans svulmende hjerte
Blott et synkende fartøj
Udi drømmernes dragende dyb
Sinnets kolde afgrundsferd