Uduelig

Hvis bare man ku' leve af at drømme
Så havd' jeg da noget at falde tilbage på
Du kigger nogle gange på mig, som om jeg' helt fortabt
På lørdag ska' jeg mødes med nogle stykker
Der stadig' ikk' har tænkt sig at droppe ud
Det hele deres liv
Men ga' vide, om de kommer til at ses igen

Helt uduelig, hvorfor er jeg aldrig ligesom de andre?
Det' umuligt at gøre de samme ting for mig

Er jeg underlig?
Har aldrig haft en kæreste
Selvom man burd' ku' møde en i København
Og jeg glemt' at sige tak dengang du kørt' mig hjem
Der er tusind ting jeg gern' vil' ha' sagt
Men så sagde jeg slet ikke noget
Nu sidder jeg her, henne i hjørnet uden dig

Helt uduelig, hvorfor er jeg aldrig ligesom de andre?
Det' umuligt, at gøre de samme ting for mig
Helt uduelig, hvorfor er jeg aldrig ligesom de andre?
Det' umuligt, overtænker du mon lige så meget som mig?
Lige så meget som mig

Helt uduelig, hvorfor er jeg aldrig ligesom de andre?
Det' umuligt, at gøre de samme ting for mig

Hvis bare man ku' leve af at drømme
Så havd' jeg da noget at falde tilbage på