Erik Oluf Andersen

Erik Oluf Andersen har hængt sig I en lund
Han har vel haft en ganske særlig grund
Det er trods alt en gåde hvordan dette kunne ske
Hvad var det som fik Andersen på såd'n en skør ide

Der var ingen ydre tegn der viste hvor'n det lå
Man må vel la' sig nøje med at sådan kan det gå
For Andersens hustru hun var både sød og rar
Og sønnen I familien var et mønstereksemplar
De bo'de I en kæmpevilla I et fint kvarter
Jo lykken smiled' til ham han ku' næppe ønske mer'

Det hele started' med et lille bolsjekogeri
Han kogte nat og dag og glemte helt at holde fri
Men virksomheden voksed' han blev snart en holden mand
Han købte sig en luksusvogn der svared' til hans stand

Fru Andersen tog tit til byen med sin kontokort
Hun parkerede sin egen bil ved varehusets port
Der købte hun hvad hun fik lyst til intet blev forsømt
Og når hun kørte hjem igen var varehuset tømt

De havde køleskab og fryseboks som altid var fyldt op
Og svinelædermøbler kvaliteten var I top
Motorbåd og sommerhus med bar og åben pejs
Der slapped' fruen af I ny og næ med sin filejs

Men Erik Oluf Andersen han tog familiens hund
Og gik en tur en dejlig aftenstund
Hunden kom tilbage der var blot et lille men
Erik Oluf Andersen kom aldrig hjem igen

Siden blev han fundet I en lund ved Snekkersten
Der hang den stakkels Andersen og dingled' fra en gren
Aldrig mer' skal Andersen hæve sin pokal
Når han har givet middag I hotellets store sal
Festen den er slut det hele endte med et brag
Og en hel flok aktionærer fik et ord'ntligt nakkedrag

For lykken havde vendt sig sådan som det ofte sker
Hans firma gik af helved' til han lånte mer og mer
For sent kom han I tanke om at gi' den en spand kul
For at redde sig I land og fylde gældens dybe hul

Så han knoklede for livet ofte flere døgn I træk
Han rationaliserede men skuden den var læk
Og der si's at han til slut har strøet om sig vidt og bredt
Med gældsbeviser og han har også spillet på roulet

Men regningerne voksede til en stadig større stak
Så Erik Oluf Andersen han sa' farvel og tak
Og I den skønne aftenstund der rejste han af sted
Mod fjerne horisonter for at finde ro og fred

Erik Oluf Andersen har hængt sig I en gren
Lad os andre læse på hans sten
Her hviler E O Andersen et offer for vor tid
Distancen var for hård og konkurrencen var for strid

Tred've år før tiden gik han gennem dødens port
Brødet han slog op var alt for stort