Ebbe Skammelsøn

Skammel han bor sig nør i Thy
Han er både rig og kåd
Så væne har han sønner fem
De to fores ilde ad
Thi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild

Ebbe han tjener i kongens gård
Både for guld og ære
Hjemme sidder Peder, hans broder
Og lokker hans hjertenskære
Thi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild

"Hør I stolten Adelus
Vil I være min fæstemø?
Thi det vil jeg for sanden
Sige: Ebbe, min brodеr, er død"
Ja, drukke de dеt fæstensøl end den samme nat
Brylluppet end før månedsdag
De rådte det i-så brat
Thi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild
Det var Ebbe Skammelsøn
Han bandt sig sværd ved side
Så bad han sig orlov
Hjem til sin fader at ride
Det var Ebbe Skammelsøn
Han kom så vel i lag: Han kom til sin faders
Gård den første bryllupsdag
Thi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild

"Hør I det, mine søstre to
Hvad jeg spø'r eder ad:
Hveden er dette møgle folk
Her er samlet i dag?"
Svared' hans yngste søster ud
Af så megen nød: "Det er Peder, din broder
Holder bryllup med din fæstemø"
Thi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild

Ebbe han vendte sin ganger omkring
Han ville af gården ride
Hans moder fik i tøjlen og holdt
Hun bad ham hjemme bide
Hans moder fik ham hynde og stol
At sidde på de øverste bænke
Hans fader fik ham kande i hånd, bad
Han skulde gå at skænke
Thi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild

Silde om den aften, da rimen, den faldt på
Det var da den unge brud
Hun skulde til senge gå
Ledte han den unge brud
Alt ad den højeloftsbro:
"Mindes I det, stolten Adelus
I gav mig eders tro?"
"Al den tro, jeg eder gav
Den har eders broder
Men alle de dage, jeg leve må
Vil jeg eder for være moder"

"Jeg loved' jer ej til moder
Jeg loved' jer til min viv!
Derfor skal Peder Skammelsøn lade
Sit unge liv" "Slår I eders broder ihjel
Siden skal I mig miste!
Så må I sørge jer selv til
Døde som vilden fugl på kviste"
Det var Ebbe Skammelsøn, han sit sværd uddrog
Det var stolten Adelus, han til jorden vog
Thi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild
Så tog han det blodige sværd
Alt under sit skarlagenskind
Så gik han i stenstuen for Peder, sin broder
Ind "Hør du, Peder Skammelsøn
Du tøver alt for længe
Bruden længes fast efter dig
Udi sin brudeseng"
Mælte det Peder, hans broder
Svared' han alt så brat
"Så gerne vil jeg dig unde at
Sove hos bruden i nat"
Det var Ebbe Skammelsøn, han sit sværd uddrog
Det var Peder, hans broder
Han til jorden vog
Thi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild